>>Luk dette vindue
Folketinget, Christiansborg
1240 København K.
Tlf.: +45 3337 5500
Mail: folketinget@ft.dk

Udskrevet den: 22.11.2017
Webadresse: http://booking.ft.dk/Besoegstilbud/Fra15personer/Grupperestaurant.aspx?p=1


Restaurantbesøg

I forbindelse med en gruppeomvisning har I mulighed for at bestille bord i Folketingets restaurant, Snapstinget, hvor I tilbydes et bredt udvalg af menuer. Et restaurantbesøg skal altid bestilles i forvejen og varer typisk 1 time.


 Restaurant

Snapstinget fungerer som den daglige kantine for Folketingets medlemmer og de ansatte på Christiansborg. Den gamle spisesal er fra omkring 1918 og smukt indrettet med stuklofter, søjler og karnapper. Til Snapstinget hører selskabslokalerne Kabinetterne og Restauranten, hvor større grupper kan bestille bord i forbindelse med en gruppeomvisning.

Middag i Snapstinget
Snapstinget lægger vægt på danske og nordiske råvarer og kombinerer den nordiske tilberedningstradition med impulser fra hele verden. Menuerne varierer i forhold til sæson, ligesom det er muligt at ændre og tilpasse menuer efter særlige ønsker. Se menukortet.

Bestil bord og menu
Når I bestiller jeres omvisning her på siden, kan I på faneblad 2 "Restaurant" samtidig sende en forespørgsel til Snapstinget, der drives af Meyers Contract Catering. I kan vælge mellem forskellige menuer, og om restaurantbesøget skal ligge før eller efter omvisningen. Det er vigtigt at bemærke, at der er tale om en forespørgsel, og at bestillingen først er gældende, når I har modtaget en bekræftelse fra Snapstinget.

Medlemsbesøg og spisning i restauranten
Grupper kan også bestille et restaurantbesøg i forbindelse med et besøg hos et Folketingsmedlem. Her skal besøget bestille ved at ringe til Snapstinget, og det skal oplyses, hvem der er kontaktperson i Folketinget.  

Åbningstider
I Folketingets mødeuger:
Mandag til torsdag
Kl. 8.00 – 20.00
Fredag Kl. 8.00 – 15.00

Udenfor Folketingets mødeuger:
Mandag til fredag
Kl. 8.00 – 15.00

 

Senest opdateret: [17.03.2017]
Sideansvarlig: Folketingets Besøgstjeneste

Side : 1