>>Luk dette vindue
Folketinget, Christiansborg
1240 København K.
Tlf.: +45 3337 5500
Mail: folketinget@ft.dk

Udskrevet den: 21.11.2017
Webadresse: http://booking.ft.dk/Besoegstilbud/1-14personer/1-14taarnet.aspx?p=1


Tårnet

Tårnet på Christiansborg Slot er nu åbent for alle. I Tårnet kan du se København fra en helt ny vinkel, og du kan besøge en restaurant med en unik beliggenhed.


 

Du kan kombinere et besøg i Folketinget med en tur i Tårnet. Det er gratis at besøge Tårnet, som har åbent alle dage (bortset fra mandag) fra klokken 11.00 til 21.00.

Hvis du ønsker at besøge Tårnet, er det bare at møde op i Kongeporten, der er en stor port i midten af Christiansborg Slot (lige under Tårnet). Vær opmærksom på, at der i perioder kan være ventetid på at komme op med elevatoren.

Det er ikke muligt at bestille plads på forhånd, uanset om du kommer som gruppe, skoleklasse eller enkeltperson. På nuværende tidspunkt er det heller ikke muligt at bestille en guidet tur. Find flere praktiske informationer og planlæg dit besøg i Tårnet på www.taarnet.dk.

Restauranten
Restauranten i Tårnet er drevet af Bojesen. Restauranten har åben alle dage (bortset fra mandag) fra klokken 11.30 til 23.00 (dørene lukker kl. 21.30). Restauranten er meget populær, og besøgende opfordres til at bestille bord på forhånd. Læs mere om restauranten, se menuen og bestil bord på www.taarnet.dk/restaurant.

Udsigten
Udsigten er det øverste niveau, du kan besøge i Tårnet. Herfra er der en storslået udsigt over København i fire forskellige retninger. Udsigten er beliggende i 44 meters højde og har en kapacitet på 50 personer ad gangen. Du kan besøge Udsigten alene eller i kombination med et besøg i restauranten.

 

Senest opdateret: [17.03.2017]
Sideansvarlig: Folketingets Besøgstjeneste

Side : 1