>>Luk dette vindue
Folketinget, Christiansborg
1240 København K.
Tlf.: +45 3337 5500
Mail: folketinget@ft.dk

Udskrevet den: 22.11.2017
Webadresse: http://booking.ft.dk/Besoegstilbud/1-14personer/1-14personertilhoererpladser.aspx?p=1


Tilhørerpladser

Debatterne i Folketingssalen er åbne for alle, og du kan overvære et møde i salen fra tilhørerpladserne. Du skal ikke bestille plads i forvejen, men blot møde op til mødet. Du kan se i Folketingets kalender, hvornår der er møde i Folketingssalen.


Tilhørerpladser for enkeltpersoner

Fra tilhørerpladserne i Folketingssalen kan du følge folkestyrets arbejde. Det er her, Folketingets medlemmer debatterer og træffer de formelle beslutninger om landets fremtid. Du kan f.eks. overvære behandlingen af nye lovforslag eller opleve ministrene besvare spørgsmål fra Folketingets medlemmer i den ugentlige spørgetid.

Folketingets kalender
Folketinget træder sammen den første tirsdag i oktober og afholder møder indtil begyndelsen af juni. I den periode er der møder i Folketingssalen tirsdage og onsdage fra kl. 13 og torsdage og fredage fra kl. 10. Mødernes længde afhænger af, hvilke punkter der er på dagsorden. Du kan læse dagsordenen i Folketingets kalender.

Mød op ved besøgsindgangen
Du skal ikke bestille en tilhørerplads i forvejen, men blot møde op i Folketingets besøgsindgang. I sjældne tilfælde vil der være mange besøgende i Folketinget, f.eks. til finanslovsdebatten. Du kan da kontakte Folketingets Besøgstjeneste i forvejen for at høre, om du kan reservere en plads.

 

Senest opdateret: [17.03.2017]
Sideansvarlig: Folketingets Besøgstjeneste

Side : 1